| Navn | Bella |
| Køn | Tæve |
| Alder | 3 år |
| Størrelse | Kommer |
| Andet | Ormekur, neutraliseret, vaccineret |




På vegne af Bellas familie søger vi nu et helt særligt hjem til skønne Bella 💛
Bella er 3 år gammel og kom til Danmark i april. Hun er en glad, nysgerrig og livsglad hund, som elsker alt det gode ved hundelivet. Lange gåture, en tur i hundeskoven, leg med andre hunde eller en afslappende dag på sofaen med sine mennesker – Bella er med på det hele. Hun beskrives som en fantastisk dejlig hund med et godt humør og masser af kærlighed at give.
Desværre kæmper Bella med svær separationsangst. Hun bliver meget utryg og panisk, når hun skal være alene. Familien har gjort alt, hvad de kan, men står nu i den hjerteskærende situation, at de ikke har mulighed for at være hjemme med hende eller tage hende med på arbejde.
Derfor leder vi nu efter et nyt hjem til Bella . Et hjem med tid, forståelse og lyst til at arbejde videre med hendes udfordringer. Vi forestiller os, at Bella vil trives bedst i et hjem, hvor hun sjældent eller aldrig skal være alene, og hvor hendes nye familie kan give hende den tryghed, hun har brug for.
Det er ikke en nem beslutning for familien, men ønsket er først og fremmest at finde det helt rigtige hjem, hvor Bella kan få de bedste rammer for resten af sit liv.
Kontakt Pups4Rescue, hvis du mener, at du kan tilbyde Bella det hjem, hun fortjener.

