Navn | Capitao |
Køn | Han |
Alder | 17/02/2025 |
Størrelse | Forventes mellem str. |
Andet | Ormekur, neutraliseret, vaccineret |






Mød Capitao – en utrolig sød og kærlig hvalp, der bare venter på at finde sit for evige-hjem.
Han er ca. født i februar 2025 og forventes at blive en mellem hund, når han er fuldvoksen.
Capitao er både vaccineret og ormebehandlet og klar til at begynde sit nye liv i trygge og kærlige rammer.
Han blev fundet sammen med sine seks søskende ved et øde vejkryds på landet, ikke langt fra vores samarbejdsshelter i Portugal. Alt tyder på, at de var blevet efterladt der med vilje. På trods af den hårde start på livet var hvalpene utroligt tillidsfulde og løb straks hen til den forbipasserende, der fandt dem. Det var tydeligt, at de var vant til mennesker og må være kommet direkte fra et hjem.
Hans søskende har allerede fundet deres nye familier, men Capitao er stadig på shelteret. Han er en mild og venlig sjæl, nysgerrig og legesyg som enhver hvalp, og han elsker kontakt med mennesker. Han har en rolig og tillidsfuld udstråling, og man kan mærke, at han bare længes efter at høre til et sted, hvor han bliver elsket og passet på.
Han vil fortsat blive på shelteret i Portugal, indtil han bliver adopteret.