| Navn | Julia |
| Køn | Tæve |
| Alder | November 2022 |
| Størrelse | 8 kg, 40 cm |
| Andet | Ormekur, neutraliseret, vaccineret |








Julia er en lille tæve, født i november 2022. Hun vejer omkring 8 kg og er cirka 40 cm høj.
Julia kom til vores samarbejdsshelter fra et kommunalt shelter i Vila Franca de Xira. Et sted hvor der desværre ikke gøres en aktiv indsats for at finde hjem til hundene. Mange af de hunde, der havner dér, risikerer derfor at blive glemt.
Julia er en af flere små podengo-hunde, som tidligere blev fjernet fra en samler, hvor de levede under meget dårlige forhold.
Ved første møde kan Julia virke genert og tilbageholdende, men hun har blot brug for tid til at opbygge tillid. Hun er en sød, meget blid og følsom hund med et venligt sind. Hun fungerer godt sammen med andre hunde og trives tydeligt i deres selskab.
I et kærligt og tålmodigt hjem vil Julia uden tvivl blomstre. Det vil være en stor fordel for hende at bo sammen med en social hund, da hun elsker selskab fra artsfæller og finder tryghed i dem. Julio er en stille og hengiven lille hund, som vil knytte sig dybt til de mennesker, der giver hende ro, forståelse og kærlighed.
Hun vil være på shelteret i Portugal, indtil hun bliver adopteret.

