| Navn | Maria Amelia |
| Køn | Tæve |
| Alder | 2 år |
| Størrelse | 6 kg |
| Andet | Ormekur, neutraliseret, vaccineret |



Maria Amelia er 2 år og vejer 6 kg.
Hun møder nye ting med en smule forsigtighed og tager sig gerne lige tid til at se situationen an. Bag det lidt generte ydre gemmer der sig dog en rigtig sød og venlig hund, som gerne vil tæt på. Når hun først føler sig tryg, begynder hun stille at vise sin kærlige side og søger nærhed hos sine mennesker.
Hun er ikke typen, der fylder rummet, men hun fylder hjertet på sin helt egen rolige måde. Maria Amelia vil trives bedst i et hjem, hvor tempoet ikke er alt for højt, og hvor man har tålmodighed til at lade hende åbne sig.
Hun er lille hund med et stort potentiale for at blive en fantastisk følgesvend. Maria Amelia er pt. på vores samarbejdshelter i Portugal, hvor hun vil være, indtil hun bliver adopteret.

