| Navn | Nini |
| Køn | Tæve |
| Alder | 2 år |
| Størrelse | 8 kg |
| Andet | Ormekur, neutraliseret, vaccineret |





Nini er en lille prinsesse på 2 år og ca 8 kg, som har en helt særlig evne til at få folk til at smile. Hun er utrolig sød, kærlig og elsker at være tæt på sine mennesker. Hvis der er et skød ledigt, er der en god chance for, at Nini allerede har udset sig pladsen.
Hun nyder selskab, forkælelse og masser af nus, og hun trives bedst, når hun får lov til at være en del af familiens hverdag. Nini er en afslappet og hengiven pige, som vil passe perfekt til dig, der drømmer om en trofast ledsager ved din side.
Hun kommer oprindeligt fra gaden, hvor hun blev fundet sammen med sine søskende. De har alle fundet deres familier, og nu er det Ninis tur til at få sit helt eget hjem.
Nini går pænt i snor, er glad for andre hunde og møder verden med et blidt og kærligt sind. Kort sagt er hun en lille hund med et stort hjerte.
Nini er pt. på vores samarbejdsshelter i Portugal, hvor hun vil være, indtil hun bliver adopteret.

