Når jeres nye familiemedlem er klar til at rejse, kontakter vi jer og informere om hvornår og hvor hunden lander, der skal forventes afhentning i Kastrup lufthavn, da hundene primært bliver fløjet til Danmark. Ifølge dansk lovgivning er det ikke muligt for os, at bringe hunden til jeres hoveddør eller lade andre hente hunden, dette skal påregnes. Vi anbefaler desuden at I er hjemme med hunden de første 14 dage til tre uger.Hundene har været ude for en strabaserende rejse og man skal derfor påregne, at hunden er stresset og utryg de første dage i sit nye liv.

Du skal være opmærksom på at vores hvalpe, har brug for en familie med overskud, erfaring og kærlighed til at få hunden til at falde til.
Nogle – ikke alle, gade- og internathunde har haft en meget hård start på livet, og det kan være nødvendigt at man arbejder målrettet på at få hundens tillid til mennesker. 

Det er selvfølgelig nødvendigt at lære hunden alt helt fra 0, da det jo er en hvalp.  Derfor vil den skulle lære, hvordan man lever som hund, i en dansk familie.

Vi vil pointere, at det er et uskyldigt levende væsen du vælger at adoptere. Derfor er det vigtigt at du ved at hunden er dit ansvar, præcis som hvis du køber en hund ethvert andet sted, hvis dette ikke er en mulighed for dig, vil vi ikke anbefale at du adopterer en hund fra os. Du er nødt til at være bevidst om at DU har valgt at adoptere en hund, det er dit ansvar at håndtere de udfordringer I måtte møde sammen –pups4resque vil gøre hvad vi kan for at støtte dig, men før du vælger at adoptere, skal du være sikker på, at du har tid, tålmodighed og evne til at tage ansvaret for hunden.

 har du IKKE mulighed/faciliteter til at passe din hund, når du skal på ferie, flytte, bliver syg eller eksempelvis indlagt på hospitalet over en længere periode, skal du nok genoverveje din beslutning om at adoptere en hund. Alle os i pups4resque er helt almindelige mennesker, med hjem, familie og arbejde som alle andre. Det er dit eget ansvar at sørge for at finde pasningsmulighed til din hund, i tilfælde at du ikke selv er i stand til at varetage pasningen.